Om ejendommen  

Bygningen er opført i 1940'erne og er en blanding af de oprindelige to-værelses lejligheder (ca. 50 kvm) samt en håndfuld sammenlagte lejligheder (ca. 105 kvm). Boligerne i stueetagen har altaner mod gårdsiden, hvor boligerne fra 1. til 3. sal både har altaner mod gårdsiden samt små altaner mod vejen. På Bobakken deles et stort grønt areal med de omkringliggende naboer. 

I hver af de fire kældre kan der findes vaskerum (to styk vasemaskiner samt en tørretumbler), tørrerum, cykelkælder samt cykelreparationsrum. I den ene kælder findes sågar et fitnessrum med gratis adgang for beboere.